Dette er kun et enmands firma, der primært handler med engelske og danske science fiction bøger, både nye, men mest brugte, som en hobby - med mine priser, kan det aldrig blive en levevej.
Jeg sender et nyhedsbrev ud ca. hver måned. Dette kan også rekvireres ved e-mail.
Du har mulighed for at bestille via telefon/e-mail (ring evt. og hør nærmere) (59 651620)
Du kan hente mit katalog og i fred og ro finde frem til netop en af de ca. 12.500 bøger, som du evt. kunne tænke dig. Kataloget opdateres mindst en gang om ugen.
Alle priser er plus forsendelse (postdanmark pakke takster) ved forudbetaling. Ved opkrævning skal der pålægges Kr. 50,00 Det siger sig selv at jo flere bøger der bestilles er forsendelsen billigere per bog. Enkelte bøger kan sendes som brev, på egen risiko.Faste kunder, har naturligvis kredit og får bøgerne sendt omgående. Betaling er dog stadigvæk så hurtigt som muligt.
Ved bestilling, husk at skrive ID nummer, forfatter og titel. Når en bog er solgt bliver ID nummeret automatisk slettet og jeg kan derfor ikke se hvad det var for en bog og kan ikke, sende en eventuel dublet.
Kvalitets betegnelser: (markeret lige før prisen) (1= Ny) Har aldrig været læst før. (2=VF) Så god som ny, har måske været læst een gang. (3=F Kan ha` een eller et par riller i ryggen. Har måske været læst nogle gange) (4=VG Man kan se at bogen har været læst nogle gange. (5=G) Kan ha` nogle bukkede og revnede hjørner og evt. nogle rivninger. Kan sagtens læses. (6=NSG For læsere og samlere i mangel af bedre. Alle sider og omslag kan læses.
Denne præsentation/ er relativ beskeden, da jeg ønsker at gøre det muligt hurtigt at hente de informationer, som du ønsker. Mit katalog har af samme grund ikke illustrationer, da de vil fylde meget og medføre, at det vil tage lang tid at hente.
Mange mennesker bryder sig ikke om at bestille bøger efter katalog, så for dem er det muligt at besøge mig, næsten
Når som helst i Asnæs, for en personlig gennemgang. Dette kun efter aftale. Min garage bugner med reoler og husk at i Odsherred er der mange udflugtsmuligheder for hele familien, som kan kombineres med et besøg her.....
Som et ekstra tilbud, for dem, som ønsker at købe science fiction bøger, efter at have haft dem i hånden, se omslagene og læse om handlingen etc.
Jeg ved at, bestille gennem dette katalog - kan være lidt besværligt. Jeg kan ikke have en "Indkøbskurv" med betaling af kreditkort. Mange af mine bøger er kun i et enkelt eksemplar og jeg risikerer at evt. 10 mennesker bestiller og betaler for samme bog, med besværet at jeg skal returnere penge til 9 mennesker. Derfor denne ordning 1. Du bestiller bogen/bøgerne 2. Jeg reserverer bøgerne og gi`r dig besked om pris forsendelse etc. Besværligt måske, men den bedste måde for Science Fiction Land.
Science Fiction Land